Struer/Holstebro: En sundhedsplejerske besøger nybagte familier for at give gode råd og for at sikre sig, at den lille ny har det godt og trives.

Den opgave har sundhedsplejersken altid haft, og det er der ikke noget nyt i.

Det nye er, at sundhedsplejersker i Struer og Holstebro kommuner nu er i gang med at lære en ny metode til at observere børn for på den måde at blive bedre til tidligt at opspore mistrivsel hos spædbørn.

- Metoden er en naturlig forlængelse af vores arbejde, men et nyt, fælles sprog, der gør os bedre i stand til at sætte ord på det, vi før kun havde en fornemmelse af, forklarer Bente Steffensen, der er sundhedsplejerske i Struer Kommune.

37 på kursus

Bente var en af de seks sundhedsplejerske, som avisen for nylig mødte i Børne- og Familiecentret i Bremdal, hvor de var samlet for blandt andet at tale om den nye metode, som tre af dem er i fuld gang med at blive uddannet i.

Sundhedsplejerskerne var til møde sammen med Joan Skytte, der er leder af Sundhedsplejen i Struer Kommune, og det er hende, der har sat den lokale kursusvirksomhed i sving i samarbejde med Center for Tidlig og Familie Forskning samt Københavns Universitets Babylap.

I alt deltager 37 sundhedsplejerske fra Struer, Holstebro, Herning, Lyngby og Middelfart kommuner i efteruddannelsen.

ADBB hedder metoden, der går ud på, at sundhedsplejerskerne bliver trænet i at kigge efter otte adfærds-parametre - for eksempel øjenkontakt, ansigtsudtryk, aktivitetsniveau og barnets reaktion på initiativer fra voksne.

- Fordelen er, at sundhedsplejerskerne bliver trænet i - uafhængigt af hinanden - at kigge efter det samme. Dermed sikrer vi samme standard, større systematik og objektivitet i forhold til det, som både forældre og fagpersoner bekymrer sig om, forklarer Joan Skytte.

Op til eksamen

Sundhedsplejerskerne er på kursus fra november og frem til januar næste år, hvor de lærer den nye metode til at screene børnene.

- Vi bliver certificeret i metoden, og det er også en eksamen, vi skal består, fortæller Ane Kathrine Thorgård, der som sundhedsplejerske besøger familier i Struer og Hjerm.

- 90 procent af alle børn går glat igennem testen, siger Ane Kathrine og fortæller, at en af fordelene ved screenings-metoden er, at den ikke er afhængig af den situation, der bliver fortaget i.

- Og der går en klar skillelinje mellem de tal, der siger, at der er grund til at være bekymret og til ikke at være bekymret, tilføjer hun.

Sundhedsplejerskerne understreger dog, at det ikke er en test, som de nybagte forældre skal gå og frygte, at de ikke kan bestå.

To uger er lang tid

- Vi vil ikke være moraliserende, og vi går heller ikke efter at placere skyld, siger kvinderne og forklarer, at tegn på mistrivsel kan have sin rod i mange forskellige årsager - for eksempel sygdom eller problemer med synet.

- Det kan også være at tempoet i hjemmet er for højt. At der er for travlt, at alting sker med venstre hånd, og at der for eksempel ikke er ro, når barnet pusles. Babyer er nemlig langsomme at få kontakt med. De skal lige som varmes op først, forklarer Joan Skytte.

Lederen af sundhedsplejen fortæller, at metoden regner med at finde tre til fire procent af en årgang, der har problemer med trivslen. Og de børn ville man ellers først have fundet langt senere, forklarer hun.

Og det er vigtigt, at familien tidligt får søgt om hjælp, hvis der er noget i samspillet, som bekymrer.

- To uger for et spædbarn, der trækker sig ind i sig selv og ikke øver øjenkontakt og pludrer dialoger, er lang tid, og det får hurtigt konsekvenser for barnets trivsel, påpeger Joan Skytte.