Råsted: - Det er vigtigt for mig, at jeg føler mig tryg, når jeg afleverer min hund. Det skulle gerne være en god oplevelse både for ham og for mig. Hunden skal jo også have en god ferie.

Sådan lød det fra Esben Boldsen Armose, da han afleverede sin ni måneder gamle hvalp i Holstebro Hundepension, der ligger ude på landet tæt ved golfbanen i Råsted.

Albert er en krydsning mellem en springer spaniel og en old english bulldog - en hund med krudt i.

- Han er ung og lidt vild, forklarer ejeren, der var på vej på ferie sammen med sin familie. På bondegårdsferie i Sønderjylland.

- Og der er fritgående kyllinger, så det går ikke, at vi tager hunden med, forklarer Esben, der for første gang skal aflevere sin hund i en pension.

At det også koster penge at få hunde i pension i ferien - 160 kroner i døgnet - tager hundeejeren med største selvfølgelighed.

- At man skal betale for at få hunden passet, er en af de ting, man må tage med, forklarer han.

God mavefornemmelse

Bag hundepensionen står ægteparret Hanne Bøggild på 57 år og Tommy Bøggild Rasmussen på 63 år. Parret har en fortid som henholdsvis sygeplejerske og falckredder. De har begge droppet ude-arbejdet og arbejder nu hjemme på gården på Stenumvej - Hanne mest med hundepensionen, og Tommy med et mos- og pyntegrøntsfirma, han driver sammen med to af sine sønner på en gård i nærheden.

- At aflevere sin hund er jo lige som at aflevere børn i institution. Det gælder om selv gå med hunden og få den indrettet. Det giver den tryghed, siger Tommy og tilføjer, at det lige som med børn gælder om ikke at trække afskeden ud.

- Det er vigtigt, at hundeejerne har en god mavefornemmelse, når de afleverer hunden hos os og tager på ferie, forklarer Hanne, mens hun viser vej ud til de fem løbegårde.

Indhegningerne går helt ned til det lille stykke skov bag den gamle hestestald, der nu er indrettet med bokse til hundene. Cairn terrieren Zia, der er en af de hunde, der passes i hundepensionen, følger nysgerrigt med.

- Det er jo sofahunde, vi passer, og de vil gerne røres ved, forklarer Hanne,

Krav om prøvedøgn

Hundepensionen, der blev åbnet for ti år siden, har plads til 13 hunde i hver sin boks. Om der må gå to hunde sammen i samme boks, er noget, hundeejerne afgør - og myndighederne. Der er nemlig regler for den slags. Fødevarestyrelsen kommer på uanmeldt besøg en gang om året og giver smileys, mens dyrlægen kommer og tjekker forholdene to gange om året.

Hundene har eget foder, seng eller tæppe og legetøj med.

- Deres egne ting dufter af det hjemmefra, og det giver tryghed. Og deres eget foder gør, at de undgår at få feriemaver, forklarer Hanne, mens Zia har fundet et duftspor inde mellem træerne.

Tre gange om dagen bliver hundene luftet i løbegårdene.

- Den første tid luftede vi dem i snor, og den første sommer tabte jeg fire kilo, konstaterer Hanne med et smil.

Hundene opholder sig i pensionen fra få dage og op til tre uger, og nye hunde skal opholde sig i pensionen i et prøvedøgn.

- Prøvedøgnet er en betingelse, hvis hunden skal være her i længere tid. I starten skete det, at vi havde en utrøstelig hund i tre uger. Det stresser både os og de andre hunde, når en hund står og gør, og der er også vigtigt for os, at vi selv kan være i det, siger Hanne og forklarer, at det er vigtigt, at hunden trives - også når familien holder ferie og må aflevere den:

- Vi vil hellere have en tom boks end tjene penge på en hund, der ikke trives.

Bekymring på sms

Efter en langsom opstart har hundepensionen nu travlt fra juli og frem til oktober. Og i nytåret, hvor der er fuldt booket op med hunde, der gerne vil tilbringe årets sidste aften ude på landet - langt fra larmen fra nytårsfyrværkeri.

- Mange hundeejere er bekymret for, hvordan det går med deres hund, mens de er på ferie, fortæller Hanne, der svarer på de sms'er, hun får fra ferielandet.

Og hvis tiden er til det, tager hun også et billede af hunden og sender det tilbage til familierne.

Klap og kontakt er altså vigtigt for hundene. Det ved både Hanne og Tommy, der er hundeelskere og selv har labradoren, Theis på 14 år.

- Når man bor herude på landet, skal man have hund, mener Tommy, der har boet på gården i mange år - først sammen med sine tre sønner og sin første kone, der desværre døde af kræft.

Får noget godt igen

Tommy, der nu også har fem børnebørn, fik sin første hund - en schæfer - da han var 20 år.

Hanne er vokset op med hunde. Hendes mor avlede franske bulldogs i barndomshjemmet ved Saugstrup, hvor hundene og hvalpene rendte rundt i stuen. For omkring 17 år siden flyttede Hanne, der er mor og mormor til to voksne børn og et barnebarn, ind på gården, hvor parret også avler heste.

De to er enige om, at det er hundenes umiddelbarhed, de især godt kan lide.

- Vi giver hundene noget, men vi får bestemt også noget godt tilbage, mener Tommy.

- De er altid glade, når man kommer ud til dem, fortæller Hanne, der dog også har oplevet aggressive hunde. Og så ved hun, hvornår hun skal trække sig for at undgå en konfrontation. Hanne er aldrig blevet bidt, mens Tommy har prøvet det en enkelt gang.

For lille som levebrød

- Det er dejligt at opleve hundenes forskellige personligheder og at få lov til at gå herude i den friske luft i forhold til at gå inde på sygehusgangene, tilføjer Hanne.

Parret kan dog ikke leve udelukkende af hundepensionen. Den er et tilskud til økonomien, mens de lever af firmaet på Råsted Kirkevej.

- Hvis vi skulle leve af hundepensionen, skulle vi have op til 45 bokse, siger Hanne, der ikke vil passe så mange hunde.

For så mener hun ikke, at der vil være tid til at tage sig nok af den enkelte hund.

- Og vi vil passe hundene, som vi gerne ville, at andre ville passe vores hund, tilføjer hundenes feriemor.